REGLER FOR SMASH LIGAEN
POWERED BY CARLSBERG
Turneringsform og -struktur
Forårssæsonen starter i januar og har afslutning i maj. Efterårssæsonen starter i juli og har afslutning i november.
Ved afslutningen af hver sæson, laver vi en playoff-dag. Læs mere om dette i afsnittet “Playoff-dagen (sæsonafslutning)”.
I kan deltage som herre-, kvinde- og mixhold og I spiller med fast makker. Alle kategorier bliver inddelt i særskilte divisioner.
Hvis samme konstellation gentilmelder sig, bliver de først og fremmest inddelt ud fra deres forgangne sæsons resultat. Læs mere om dette i afsnittet “Holdrangering”.
Alle hold i divisionerne møder hinanden 1 gang medmindre der er 6 eller færre hold i en division – i så fald møder de hinanden 2 gange.
Divisionsstruktur
Vi har fra Superligaen og nedefter.
Kort fortalt (ved mere end 6 hold i en division):
- Nr. 1 vinder rækken og rykker direkte op sammen med nr. 2.
- Nr. 3 og 4 får mulighed for oprykning via playoff-kamp mod hhv. tredjesidst og fjerdesidst i divisionen over.
- Tredjesidst og fjerdesidst i rækken skal i playoff for at undgå nedrykning og kan redde sig.
- Sidstepladsen og andensidst rykker direkte ned.
Sidstepladsen i den nederste division kan naturligvis ikke rykke ud.
Kan et hold, der skal spille playoff-kamp, ikke deltage til playoff-dagen, vinder modstanderen automatisk kampen. Det er derfor heller ikke tilladt at medbringe en ny makker til playoff.
Playoff-dagen (sæsonafslutning)
Vi afslutter hver sæson med en finaledag, hvor vinderne af alle puljer hyldes med præmier.
Nr. 2 og 3 fra de øvrige rækker spiller oprykningskampe mod hhv. tredjesidst og næstsidst i rækken over, som spiller for at undgå en nedrykning.
Playoff-dagen er skabt for at give alle en sjov og motiverende afslutning på sæsonen.
Vi håber, at alle bakker op om dagen, som styrker fællesskabet og sammenholdet på tværs af alle divisioner i SMASH Ligaen.
Holdrangering
Hvis det er første gang, man tilmelder sig, bliver man inddelt i en division som turneringsudvalget finder passende til holdets niveau. Skulle det ske, at der ikke er plads i nogen af de passende divisioner, må man desværre vente til næste sæson.
Vi har kun interesse i at gøre det så jævnbyrdigt så muligt – som udgangspunkt sigter vi efter at lave divisioner á 8-10 hold – hvis ikke antallet er tilstrækkeligt, med jævnbyrdigheden in mente, laver vi små X- og Y-puljer inden for en given division. Et hold kan dog ikke komme til at spille mere end 10 kampe i grundspillet.
Et hold, der har deltaget i den foregående sæson, beholder automatisk sin divisionsplads til den efterfølgende sæson. En divisionsplads tilhører makkerparret som en samlet enhed. Hvis makkerparret opløses, skal de to spillere indbyrdes blive enige om, hvem der overtager pladsen i divisionen. Hvis der ikke kan opnås enighed, bortfalder retten til pladsen, og pladsen kan tildeles et nyt hold efter turneringsudvalgets vurdering.
Holdet kan i formularen angive det niveau, de mener de har.
Vi bruger en kombination af det kendskab, vi har til forskellige makkerpar, samt evt. resultater fra DPF-turneringer, Lunar Ligaen, det selvindtastede niveau, og andet data vi kan finde.
Der kan ikke laves en tilmelding til SMASH Ligaen powered by Carlsberg, som er betinget af en bestemt rangering.
Kampe
Holdene arrangerer selv kampdatoer indbyrdes og datoerne indsættes i webappen under “Planlæg Kampe”.
“Hjemmeholdet” har ansvaret for at booke bane og indtaste resultatet efter kampen.
“Hjemmeholdet” sørger for nye bolde til kampen. Normale turneringsregler følges for kampen. Husk at I altid kan spille bolde om, hvis I i en kampsituation bliver uenige.
Pointgivning
En kamp spilles bedst á 3 sæt – om man vælger at spille et fuldt 3. sæt eller match tiebreak bestemmes af hjemmeholdet. Vi opfordrer dog til at spille et fuldt 3. sæt da det kan have indflydelse på makkerparrets sæt-differens, i tilfælde af at man skulle have samme antal point som ét eller flere hold. Afgøres 3. sæt i match tiebreak, registreres sættet med cifrene 1-0.
Hvad er en match tiebreak?
I stedet for at spille et tredje sæt, spiller man en match tiebreak, hvor det første hold, der når 10 point med mindst to points forskel, vinder matchen.
Det vindende par får 1 point for en sejr.
Hvis flere hold har samme antal point ved sæsonens afslutning bliver de endelige placeringer afgjort efter følgende prioriterede regler:
- Antal point (vundne kampe)
- Sæt-differens
- Parti-differens
- Indbyrdes kamp
4a. Sæt-differens
4b. Parti-differens - Lodtrækning
OBS! Hvis et hold trækker sig imens grundspillet stadig er i gang, taberdømmes de for alle deres kampe med cifrene 6-0, 6-0 – både spillede og ikke-spillede.
Tilmelding og betaling
I skal tilmelde jer som makkerpar via formularen i linket. Her betaler I også turneringsgebyret på 400 kr. pr. hold, hvor 300 kr. går til præmier og 100 kr. går til administrationsgebyr.
*Tilmeldingen til efterårssæsonen er åben fra 8. juni – 29. juni
Ønsker man at trække sig efter tilmeldings-deadline, refunderes jeres holdgebyr ikke.
Skade
Bliver et makkerpar ramt af skade og ikke i stand til at fuldføre sæsonen, nulstilles alle deres resultater, og holdet placeres som sidst i divisionen.
Det er muligt at indsætte en reserve og fortsætte sæsonen, men modstanderholdet kan i de pågældende kampe vælge at tage en skrivebordssejr, hvis de ikke ønsker at spille mod et ændret makkerpar.
Flytning af en kamp og force majeure
Når kampen er indskrevet, kan kampen kun flyttes igen ved enighed.
I tilfælde af force majeure, f.eks. hvis spillestedet pludseligt er utilgængeligt, påhviler det hjemmeholdets kaptajn at kontakte udeholdets kaptajn for at aftale nyt spillested og/eller dato.
Registrering af resultat
Det påhviler hjemmeholdet at indtaste resultatet for holdkampen i appen, så snart den pågældende kamp er færdigspillet.
Det påhviler udeholdet at sikre at resultatet er korrekt registreret senest 48 timer efter kampens afvikling. Enhver ret til at påtale eventuelt forkert indtastede resultater bortfalder som udgangspunkt efter 48 timer.
Manglende registrering kan i yderste konsekvens medføre tabt kamp eller fratagelse af point.
Forsinkelse eller for sent fremmøde
I tilfælde af at et par ikke er spilleklar senest 15 minutter efter det aftalte starttidspunkt for kampen (inklusiv opvarmning på 5 minutter), tildeles dét par, som er spilleparat, sejren med cifrene 6-0, 6-0.
Ikke afviklet kampe før sæsonafslutning
Er kampene ikke afviklet inden 1. juni, taberdømmes hjemmeholdet, medmindre det er udeholdet, som ikke samarbejder om en dato. I så fald skal hjemmeholdet rapportere sagen til turneringsudvalget, hvorefter sagen undersøges. Den part, som turneringsudvalget finder skyldig, taberdømmes med cifrene 6-0, 6-0.
Manglende tid
Hvis ikke der er booket nok tid til at afvikle kampen, er det hjemmeholdet der står for at finde ekstra tid. Er dette ikke muligt, så taberdømmes hjemmeholdet.
Flere kampe på samme dag
I er velkommen til at afvikle flere kampe lige efter hinanden – det er helt op til jer.
Udeblivelse/afbud
Et par, der udebliver fra en kamp eller melder afbud inden for 48 timer før kampstart, taberdømmes. Gentagne tilfælde medfører, at holdet mister retten til oprykning. Ved fortsatte overtrædelser kan turneringsudvalget desuden idømme tvangsnedrykning.
Hvis holdene bliver enige om at afvikle kampen på et andet tidspunkt, kan dette naturligvis lade sig gøre, så længe kampen spilles inden den sidste mulige spilledag. Husk i så fald at opdatere datoerne under ‘Planlæg kamp’.
Hvis et par udelukkes eller trækker sig fra turneringen, taberdømmes alle det pågældende pars holdkampe med cifrene 6-0, 6-0. Turneringsudvalget beslutter, om et par, der er udelukket, kan deltage i følgende sæsoners turneringer og i givet fald i hvilken division.
Tvister og protester
Vi går stærkt ud fra at I kan løse eventuelle uenigheder på banen og inden I går hver til sit.
Kan I mod forventning ikke blive enige, så bedes man kontakte turneringsudvalget, som vil forsøge at løse tvisten på en fair måde.
Husk at besvare beskeder vedr. datoer for kampe. Hvis alle respekterer og samarbejder om ovenstående regler, så skulle det ikke blive det store bøvl.
Præmier
Alle divisions- og puljevindere modtager en præmie for deres fremragende indsats.
Som sagt, går 300 kr af jeres gebyr til præmier.
Vigtige datoer
- 29. juni: Tilmeldingsfrist
- 6. juli: Senest udmelding om inddeling af divisioner og puljer. Turneringen starter officielt, og I kan nu afvikle jeres kampe.
- 22. november: Sidste mulighed for at afvikle jeres kampe.
- 29. november: Playoff-dag
Carlsberg Makkerliga-weekender i Stensballe – book en kamp med 25% rabat, så længe tider haves:
Kommer snart
Ønsker man at booke en bane i en kampweekend, bedes man skrive til luu@smash.dk
Vi glæder os til endnu en sæson af SMASH Ligaen og håber på stor opbakning fra alle i Horsens og omegn.