Så blev det endelig sæsonstart for Team8700! Vi pakkede taskerne og tog turen til Vejle for at møde Vejle Padelcenter 2. Vi vidste, at Vejle havde et stærkt hold med spillere, der havde været inde at snuse til deres elitedivisionshold i sidste sæson, så vi var forberedt på en hård kamp. Danmarks måske bedste padelomgivelser, og ja, der var lagt op til en spændende dag. Vejle-holdet havde stjerner som Thomas Gravesen, der bestemt ikke var kommet for at smalltalke… eller vent, det gjorde han alligevel!
Med et grinende glimt i øjet proklamerede han, at vi først måtte træde ind i hallen præcis kl. 18.59 – ikke et sekund før. Så var tonen sat til en kamp med fuld fart fra første bold!
— sammen med Anders Nygaard og


4 andre
.
Team8700 havde også to debutanter på holdet denne aften, men lad os tage kampene én ad gangen.
—
Kamp 1: Gravesen & Dalgas vs. Seb & William
Sebastian havde skiftet makker og fundet en yngre model i William – og lad mig sige det, det startede som en drøm!
Med et break foran 5-4 mod Thomas Gravesen, så det ud til at være en Cinderella-story i gang. Men… padelguderne havde andre planer, og sættet røg til Vejle 7-5. Andet sæt? Tja, det endte 6-3 til dem.

—
Kamp 2: Køhler & Knudsen vs. Nygaard & Jakob
Der er ikke så meget at sige her. Nygaard og Jakob fik bank af Vejles nye klubmestre – og det var svært at stille noget op mod dem.
Lad os bare kalde det en lærerig oplevelse!

—
Kamp 3: Rothausen & Egemo vs. Jeppe & Chris
Så kom vendepunktet!
Jeppe og Chris viste klassen og trak en tresætssejr hjem. Måske er Jeppe faktisk Team8700’s varmeste spiller lige nu?
Det var i hvert fald god stil, og lad det være sagt med det samme: Jeppe er på ingen måder til salg på transfermarkedet – så Smash United kan godt holde sig væk! Stillingen var nu 2-1 til Vejle, og spændingen steg.


—
Kamp 4: Køhler & Dalgas vs. Seb & Jakob
Sebastian og Jakob kom flyvende fra start.
Med et break foran 5-4 lignede det en gentagelse af magien fra første kamp. Men nej, det gik galt igen! Hvad der præcist skete vides ikke – var det gummiarm eller manglende koncentration? Resultatet blev endnu et tabt sæt 7-5, og andet sæt sluttede 6-1 til Vejle. Et deja-vu, vi helst vil glemme. 


—
Kamp 5: Rothausen & Gravesen vs. William & Nygaard
Øv, øv, og dobbelt øv!
Vores gutter blev simpelthen sendt til tælling med et hårdt 6-1, 6-1 nederlag. Ikke meget at stille op mod Vejles powerplay.

—
Kamp 6: Knudsen & Egemo vs. Chris & Mikael P (aka “Miguel Lamperti”)
Sidste kamp bød på vores hemmelige våben: Mikael “Miguel Lamperti” Pedersen.
Han gjorde hvad han kunne sammen med Chris, men selvom de kæmpede som løver, måtte de se sig slået 6-4, 7-6 i en tæt kamp.

—
Vejle Padelcenter tog sejren 5-1, og deres hold spillede bare bedre.
Ingen dårlige undskyldninger her – bare respekt for modstanderen. Kaptajn Rasmus Ladegaard sad over, fordi han var småsyg, men var heldigvis på sidelinjen og gav opmuntrende tilråb. 


Det var en udmærket debut for vores debutanter Jakob og William, men vi savnede vores helt egen Christian “Tapia” Lynge, som vi håber kan være med næste gang.
Sæsonen er nu i gang, og Team8700 er klar til revanche! 



Alle reaktioner:
Djum Phan, Djav Phan og 6 andre